Christian Eriksen i fornemt selskab

Christian Eriksen i fornemt selskab

914
0
DEL

Den engelske avis The Telegraph har udarbejdet en liste over de mest chanceskabende spillere i Premier League, og minsandten blevet plads til en dansker.

Christian Eriksen hører til i en særlig og eksklusiv klub, nemlig danske fodboldspillere der er draget til udlandet og har fundet fodfæste i en storklub. Nu kan den danske landsholdsspiller prale af en plads i endnu et fornemt selskab. Han har nemlig tilegnet sig en plads på top-10-listen over de mest chanceskabende spillere i Premier League.

Christian Eriksen har siden den spæde begyndelse af denne sæson vist sig som en sand drivkraft på banen for Tottenham. Han har været en af klubbens bedste spillere i denne sæson, hvilket der nu også er kommet statistik på banen, der understreger. Eriksen er ikke alene den mest chanceskabende spiller i Tottenham, han hører til i toppen af hele Premier League. Han har kun spillet ni ud af 12 kampe denne sæson, hvorfor det er ekstra bemærkelsesværdigt, at han har fundet vej til den fornemme liste. Hvis man kigger på listen, der afslører at Eriksen har kreeret 28 chancer denne sæson, så viser lidt hurtig hovedregning at danskeren i gennemsnit skaber cirka tre chancer pr. kamp. Han har udover skabelsen af alle disse chancer også selv stået for to mål i Premier League denne sæson.

Man kan håbe at Christian Eriksen tager sin evne til at skabe chancer med til Stockholm når den første af de altafgørende kampe mod arvefjenderne fra Sverige skal spilles. Det har dog længe været en offentlig hemmelighed, at Eriksen sjældent formår at ramme det niveau han har i Tottenham, på det danske landshold.

Det er i øvrigt Arsenals Mesut Özil, der topper listen over mest chanceskabende spillere i Premier League. Özil har såmænd sin holdkammerat Santi Carzola med helt i toppen af listen også, nærmere bestemt på en tredjeplads. Listen i sin helhed er som følger:

1. Mesut Özil, Arsenal, 54 chancer.
2. Dimitri Payet, West Ham, 47 chancer.
3. Santi Carzola, Arsenal, 35 chancer.
4. Dusan Tadic, Southampton, 33 chancer.
5. Eden Hazard, Chelsea, 32 chancer.
6. Christian Eriksen, Tottenham, 28 chancer.
7. James Milner, Liverpool, 27 chancer.
8. Erik Lamela, Tottenham, 26 chancer.
9. Riyad Mahrez, Leicester, 24 chancer.
10. Kevin de Bruyne, Manchester City, 24 chancer.

INGEN KOMMENTARER