City-duo smutter måske til januar

City-duo smutter måske til januar

692
0
DEL

Indkøb som Nicolas Otamendi og Kevin de Bruyne har gjort det svært for to City-spillere at klemme sig ind i startopstillingen, og nu skulle Martin Demichelis og Samir Nasri angiveligt snart melde sin afsked fra Etihad Stadium.

De to tidligere stjerner er derfor nogle af de varmeste navne i de evigt kørende transferrygter, skriver Manchester Evening News.

Nicolas Otamendi, Eliaquim Mangala og kaptajn Vincent Kompany gør det svært for 34-årige Demichelis at gøre noget væsen af sig i midterforsvaret, og indkøb som Kevin De Bruyne og Raheem Sterling har ligeledes skubbet Samir Nasri væk fra kanten og ud på bænken.

Angiveligt skulle en klub fra Demichelis’ hjemland, Argentina, været interesseret i at hente ham hjem. Der er tale om Rosario Central, hvor træneren Eduardo Coudet spillede sammen med Demichelis tilbage i hans tid hos River Plate.

Hvor Samir Nasri skulle være på vej hen meldes der ikke noget videre konkret om, men der skulle være interesse fra de italienske storhold Internazionale og Juventus. Med sine kun 28 år, er Nasri i sin bedste fodboldalder, og det ville være ærgerligt at se ham lægge låg på sin karriere allerede nu, ved at blive på bænken hos Machester City.

INGEN KOMMENTARER