Manchester Uniteds Juan Mata, bakker op om Diego Costa, som førstevalg på angrebsposten forud for Spaniens venskabskamp mod England.
Costa har ikke været i sin vanlige målform i denne sæson, hvor han blot har scoret tre mål i 17 optrædender for Chelsea. Denne form afspejles også i klubbens nuværende 16. plads i Premier League.
Spanieren er desuden blevet anklaget for at spille for aggressivt og unfair, men den tidligere Chelsea-stjerne Mata er overbevist om, at den 27-årige angriber vil komme tilbage:
– Lige nu er vi på samme hold, Spanien, og vi vil have at han score mål. Han er ikke på toppen for tiden og scorer ikke så mange mål som i sidste sæson, men jeg er sikker på at han snart vil begynde at score for Chelsea og os – han har ikke glemt hvordan det skal gøres, sagde Mata på en pressekonference forud for landskampen.
Denne holdning bakkes op af Costas landsholdskollega Koke, der spillede sammen med angriberen i Atletico Madrid:
– Han er meget glad for at spille for Spanien og vi skal bare være tålmodige med ham, så skal han nok begynde at få heldet med sig.
Spanien spiller mod England, der kvalificerede sig udelukkende ved sejre, og Mata forventer en svær aften mod Roy Hodgsons udvalgte:
– England har en god trup med en masse selvtillid. Jeg snakkede med Rooney den anden dag og han er meget tilfreds med måden de spiller på. Det bliver en hård kamp for os og de vil være blandt favoritterne til EM.
Spanien havde et forfærdeligt VM i Brasilien sidste år og røg ud efter gruppespillet, men Koke tror på at holdet er på rette vej:
– Det er noget andet nu, for vi har en del nye spillere med – der har været et generationsskifte siden vi vandt de store slutrunder og nu er det op til os at gå i de andre generationers fodspor.
Venskabskampen mellem Spanien og England spilles i aften kl. 20:45.