Cristiano Ronaldos agent fastslår: Han spiller i Real Madrid de næste 4-7...

Cristiano Ronaldos agent fastslår: Han spiller i Real Madrid de næste 4-7 år

713
0
DEL

Cristiano Ronaldos agent Jorge Mendes fortæller, at hans klient slutter karrieren i Real Madrid og formentlig spiller der de næste 4-7 år. 

Der går ikke en sæson uden rygter om Cristiano Ronaldos snarlige exit i Real Madrid, men skal man tro verdensstjernens agent, er det højst usandsynligt.

Jorge Mendes, der netop er blevet hæderkronet som årets agent, cementerer, at hans klient forbliver i den spanske hovedstadsklub og vil spille der de næste mange år frem.

– Han (Cristiano Ronaldo, red.) er alletiders bedste spiller, og jeg er sikker på, at han spiller i Real Madrid de næste fire, fem, seks eller syv år; han vil slutte sin karriere der, siger agenten Jorge Mendes til Sky Sports.

– Han er glad for Los Blancos (kælenavn for Real Madrid, red.), og han stiller først støvlerne på hylden, når han er 40, siger Ronaldos agent videre.

30-årige Cristiano Ronaldo har siden sin ankomst til Real Madrid i 2009 nettet intet færre end 237 gange alene i ligasammenhæng.

INGEN KOMMENTARER