Daniel Agger om Liverpool: Jeg er misundelig

Daniel Agger om Liverpool: Jeg er misundelig

102
0
DEL
Foto: Shutterstock

Den tidligere Liverpool-dansker Daniel Agger er misundelig på klubbens nuværende hold, da han ville have elsket at spille under manager Jürgen Klopp.

Fra 2006 til 2014 tørnede Daniel Agger ud for Liverpool, hvor han spillede under managere som Rafael Benitez og Roy Hodgson.

Men den tidligere danske landsholdsspiller ville alligevel gerne have været en del af klubbens nuværende hold, der aktuelt fører Premier League.

Det fortæller Agger i et interview med The Athletic.

“Det har været fantastisk at følge (tiden under Jürgen Klopp, red.),” siger danskeren og fortsætter:

“Jeg er lidt misundelig, fordi jeg ønskede at være en del af sådan noget i Liverpool. Klopp er den type manager, jeg ville have elsket at spille under,” udtaler Daniel Agger.

“Hvad du ser er, hvad du får. Ingen bullshit. Jeg har altid foretrukket det sådan,” lyder det fra den forhenværende Liverpool-stopper.

Daniel Agger nåede samlet set at optræde 232 gange for The Reds.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER