Dansk 1. divisionsspiller på træningslejr med Bundesliga-klub

Dansk 1. divisionsspiller på træningslejr med Bundesliga-klub

986
0
DEL

Den tyske Bundesliga-klub Borussia Mönchengladbach er taget på træningslejr, hvilket der ikke er noget nyt i. Det nye består i, at en spiller fra den danske 1. division er med. Der er tale om Kristian Pedersen, der på nuværende tidspunkt spiller i HB Køge.

Borussia Mönchengladbach er som sagt på træningslejr. De er i Tyrkiet for at varme op til forårssæsonen. Med sig har de den danske back-spiller Kristian Pedersen fra HB Køge, hvilket direktøren i HB Køge selv har indrømmet.

– Vi har ikke selv været så interesserede i at få historien ud, men nu hvor den er ude, så kan jeg godt bekræfte, at han skal afsted med Gladbach, og at han derefter skal med U21-landsholdet. Men lad os nu se, det går jo hurtigt i fodbold, udtalte Peter Frank, direktør i HB Køge til bold.dk.

Det var Ekstra Bladet, som i går kunne løfte sløret for, at den 21-årige Kristian Pedersen altså var taget med på den pågældende træningslejr. Meningen skulle eftersigende være, hvis alt går vel, at Kristian Pedersen skal spille sig til en kontrakt i den tyske klub. Peter Frank tøver da heller ikke med, at kalde den unge back for sin guldfugl.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kristian Pedersen er en guldfugl for os. Det kunne man se i den første kamp, hvor han blev skiftet ind for os. Da han havde spillet et par få kampe for os, var der henvendelser fra flere Superliga-klubber, så det siger meget om ham, siger Peter Frank.

I halvandet år har Kristian Pedersen nu slået folderne i HB Køge. Før han kom til 1. divisionsklubben spillede han under noget mere beskedne forhold, nemlig hos Ringsted IF, der spiller i Danmarksserien.

Som de fleste sikkert ved, så har Mönchengladbach allerede en dansker på holdkortet. Den unge forsvarsspiller Andreas Christensen har således nydt stor succes i det vesttyske. Han er en af fansenes absolutte favoritter, er i kridthuset hos diverse eksperter og får i øvrigt masser af spilletid.

Historisk set er Mönchengladbach også en danskerklub. Den mest kendte, danske spiller, der har spillet i Mönchengladbach må siges at være Allan Simonsen, der ovenikøbet blev kåret til Europas bedste fodboldspiller, som den første og hidtil sidste dansker i øvrigt, under sit ophold i den tyske klub.

 

For første gang nogensinde var klubben ydermere i Champions League i denne sæson. Fornøjelsen blev dog kortvarrig da de sluttede på sidstepladsen i deres gruppe.

Mönchengladbach holder vinterpause på Bundesligaens fjerdeplads. De oplevede en horribel start på sæsonen, men er altså kommet stærkt tilbage og har som det eneste, tyske hold besejret Bayern München i denne sæson.

 

 

INGEN KOMMENTARER