Dansk fodboldkommentator fraråder Terry at tage Brøndby-job

Dansk fodboldkommentator fraråder Terry at tage Brøndby-job

1957
0
DEL

Fodboldoraklet Morten Bruun fraråder John Terry at tage trænerjobbet i Brøndby IF. Englænderne aner ikke, om vestegnsklubben ligger i Sverige, Norge eller Danmark. 

Tidligere på ugen blev Chelsea-ikonet John Terry sat kraftigt i forbindelse med det trænerjob, der efter sæsonen står ledigt i Brøndby.

Historien kom fra den engelske tabloidavis Daily Mirror søndag aften, og mandag morgen dalede spiludbyderen Danske Spils odds på Terry som næste Brøndby-træner.

Fodboldkommentator Morten Bruun erkender, at Danske Spil plejer at have føling med, hvad der sker på markedet.

Læs også: – Guardiola truede med at skære vores nosser af

– Det får os da til at spærre øjnene op. De her bookingfirmaer plejer jo at have fingrene på pulsen. Og havde det være Paul Scholes, der blev rygtet til Brøndby var oddset formentlig langt højere, siger Morten Bruun til Ekstra Bladet.

– Han har ganske vist erklæret, at han vil være manager en dag. Men han har ingen trænererfaring, tilføjer Bruun, der uddyber, hvorfor han ikke råder forsvarslegenden til at tage jobbet på den københavnske vestegn.

Læs også: Liverpool-back på nippet til ny kontrakt

– Jeg ville ikke rådgive ham til at tage til Brøndby. For den danske liga er så langt væk fra englændernes bevidsthed. Det kan godt være, at folk tænker, at Brøndby er større end Huddersfield fra The Championship, men folk i England aner ikke, om Brøndby ligger i Sverige, Norge eller Danmark.

Læs også: Video: Tidl. FCK-profil støttede holdet på Sektion 12

– Hvis han vælger en League One-klub eller en Championship-klub, så er han ligesom inde i loopet derovre, og så lægger de mærke til ham.

Hvis det alligevel skulle lykkes Brøndby at lokke Chelsea-kaptajnen til vestegnen, så erkender Morten Bruun, at det ville være et kæmpe scoop rent PR-mæssigt.

– Det vil jo være et kæmpemæssigt PR-scoop. Terry er en af de største skikkelser i engelsk fodbold og har været anfører for Chelsea i en menneskealder. Det svarer jo lidt til, da Bobby Moore spillede i Herning Fremad tilbage i 1978. Ham ville jeg godt have spillet imod, griner Bruun.

Læs også: Ståle Solbakken støtter Brøndby-boss: Jan Bech kan ikke sige undskyld flere gange

INGEN KOMMENTARER