David Luiz om at forlade Chelsea: Det rigtige tidspunkt

David Luiz om at forlade Chelsea: Det rigtige tidspunkt

1182
0
DEL

Den karismatiske forsvarsspiller David Luiz fortæller, at tidspunktet var det rigtige, da han i sommeren 2014 skiftede fra Chelsea til Paris Saint-Germain. 

Inden VM 2014 i Brasilien skiftede David Luiz fra Chelsea til PSG for en historisk høj overgangssum.

Den hårfagre brasilianer blev således den dyreste forsvarsspiller nogensinde med sit prisskilt tæt på en halv milliard danske kroner, hvis man medregner samtlige klausuler.

Luiz var tit og ofte udskældt for sin manglende taktiske disciplin, men han var elsket af publikum på Stamford Bridge, og derfor var det da også et svært skifte at foretage, men i dag ser han tilbage på det med tilfredshed. Det skete på det rigtige tidspunkt, mener han selv.

– Det var svært, men det rigtige tidspunkt at forlade klubben på. Jeg gjorde det godt, fordi jeg – ligesom jeg var i Chelsea – er glad nu. Jeg nyder mit liv og min karriere, forklarer den hårfagre forsvarsspiller til Rio Ferdinand, der stod for et interview hos BT Sport.

– Jeg er så taknemmelig for alt, Chelsea har givet mig, og min tid der var fantastisk. Jeg hjalp bl.a. holdet med både at vinde sin første og anden europæiske titel. Det var godt, siger Luiz uddybende.

David Luiz har siden skiftet for halvandet år siden udgjort PSGs midterforsvar sammen med anfører Thiago Silva på fast basis.

INGEN KOMMENTARER