David Moyes’ næste arbejdsopgave kan være lige om hjørnet

David Moyes’ næste arbejdsopgave kan være lige om hjørnet

816
0
DEL

Det er ikke længe siden, at den tidligere cheftræner i Manchester United blev fyret i sin seneste klub, Real Sociedad. Nu kan han være meget tæt på en ny arbejdsgiver. Denne gang er der dog ingenlunde tale om en storklub, i hvert fald hvis man ser på, hvor kandidaten spiller.

Leeds-fan og finansfyrste Steve Parkin ligger i øjeblikket i forhandlinger med Leeds. Forhandlingerne omhandler, at Parkin vil have kontrol med klubben på bekostning af den nuværende direktør og indehaver af aktiemajoriteten, Massimo Cellino. Et af hans første indskud skulle være, at David Moyes skal overtage rollen som cheftræner. Et sæde, der har vist sig at være brandvarmt i lige netop Leeds.

David Moyes har selv erklæret sig interesseret i at overtage posten som cheftræner i Leeds. Han har således bekræftet overfor The Mirror, at han ville overveje at blive den nye cheftræner i Leeds, hvis der kommer nye ejere til.

Parkins mål er at bringe Leeds tilbage til Premier League. Selvom Moyes uden tvivl ville foretrække et job i Premier League, så kunne han altså interesseret i at overtage Leeds.

Som sagt før, så er træner-sædet usandsynlig varmt i Leeds. En lang række trænere har således spillet rollen som cheftræner under Cellino. Brian McDermott fik 86 dage i jobbet. Dave Hockaday var træner i klubben i 70 dage. Niel Redfearns periode har været den korteste, han fik kun 26 dage på posten. Darko Milanic var træner i 32 dage. Herefter blev det et comeback for Niel Redfearn, der denne gang fik 241 dage som cheftræner. Uwe Rosler fik 109 dage. Den nuværende cheftræner Steve Evans har indtil videre været cheftræner i 33 dage.

David Moyes overvejer eftersigende sin fremtid. Efter sin fyring i Real Sociedad, er Moyes igen tilbage i Storbritannien. Han udtalte sig for nylig til beIN Sports.

– Jeg ville gerne stå i spidsen for en top-klub, men jeg er kunne også godt være åben for udfordringer. Lad os se, hvad der sker.

 

INGEN KOMMENTARER