De Gea efter landsholdssejr: Vi var heldige

De Gea efter landsholdssejr: Vi var heldige

971
0
DEL

David de Gea erkender blankt, at spanierne havde marginalerne med sig mandag aften i mødet med Ukraine, selvom gæsternes Cesc Fabregas missede et straffespark i første halvleg i sin jubilæumskamp nr. 100. 

Det var et reservespækket spansk landshold, der tog på besøg i Ukraine og skulle have overstået den sidste kamp i gruppespillet til kvalifikationen til EM.

Spaniernes målmand David de Gea synes, at holdet leverede en god kamp, men hæfter sig også ved, at marginalerne var på deres side mandag aften.

– Hele holdet spillede en god kamp. Vi vidste, at vi kom til et svært sted at spille mod et godt hold, der behøvede at vinde, så det var en rigtig god sejr for os, forklarer Manchester United-stjernen ifølge TVE.

– Jeg forsøger altid at gøre mit bedste, og jeg havde en god kamp. Det var vigtigt at vinde, så jeg er meget tilfreds. Vi havde heldet med os, men vi skal bare fortsætte med at spille sådan, fortsætter de Gea.

Kun et 2-1-nederlag ude mod Slovakiet forhindrede Spanien i at gøre rent bord gennem hele kvalifikationsspillet.

INGEN KOMMENTARER