Den franske nationalsang skal spilles inden kampe i Premier League

Den franske nationalsang skal spilles inden kampe i Premier League

932
0
DEL

For at vise sympati og respekt for ofrene i Paris, har Premier League besluttet, at den franske nationalmelodi skal spilles, inden weekendens kampe i Premier League afvikles. 

I kølvandet på det forfærdelige terrorangreb der ramte Paris fredag aften, valgte England i første omgang, at spille den franske nationalmelodi inden landskampen mod Frankrig, hvor også de engelske tilhængere sang med.

Nu har ledelsen i Premier League valgt at fortsætte i samme spor, og har meddelt, at der inden weekendens kampe i Premier League vil blive spillet Marseillaisen på de forskellige stadions, som sympati for ofrene og de pårørende efter terrorangrebet.

– På grund af det nære forhold mellem Premier League og Frankrig, og at vi er så tæt på hinanden, så mener vi, at det er rigtigt at spille Marseillaisen for at vise solidaritet og huske på, hvad der er sket, udtaler Premier Leagues ligaformand Richard Scudamore, i følge TV2Sporten.

– Vi er alle kede af det og chokerede over det, der skete i Paris sidste fredag, og det faktum, at det var et angreb på mennesker, der nød deres frihed til at gå på bar, til koncert eller fodbold, siger Richard Scudamore.

INGEN KOMMENTARER