Di Maria: PSG har ressourcerne til at hente Messi

Di Maria: PSG har ressourcerne til at hente Messi

697
0
DEL

Angel Di Maria håber og tror på, at Paris Saint-Germain henter verdensstjernen, Lionel Messi til klubben, og argentineren mener, at landsholdskammeraten ikke er umulig at hente til den franske storklub.

Man skulle næsten tro, det var løgn, men Angel Di Maria er ikke et sekund i tvivl om, at hans klub, PSG har midlerne til at hente Lionel Messi til klubben. Tidligere gik rygterne på, at Cristiano Ronaldo var på vej til den franske storklub, men nu skriver flere medier så, at Messi også er interessant for pariserne, og den handel tror Di Marie altså på kan blive en realitet.

– Jeg håber, PSG en dag kan bringe Messi til Paris. Alt er muligt. Det handler kun om penge. Det vil kræve en masse penge at købe en spiller som ham, siger Di Maria til Sky Sports.

– Men det ville være godt for Ligue 1 og fransk fodbold generelt, hvis Messi kom til PSG. Klubben har ressourcerne til at købe ham, og han kunne sagtens komme til Paris.

Tidligere har det været på tale, at Messis nuværende klub, FC Barcelona skulle optræde i den franske liga, da holdet kan blive smidt ud af den spanske liga, hvis Katalonien bliver selvstændige.

INGEN KOMMENTARER