Di Maria tror på, at Messi kan komme til PSG

Di Maria tror på, at Messi kan komme til PSG

1148
0
DEL

Argentinske Angel Di Maria tror på, at hans landsmand Lionel Messi en dag kan tørne ud for PSG i den franske Ligue 1. 

Rygterne om et skifte for Messi har floreret gennem det sidste halve år, men Barcelona er ikke meget for de rygter, og klubben er da også sikre på, at de kan holde på Messi. Specielt når man kan tilbyde et makkerskab med Neymar og Luis Suarez oppe foran.

En anden der dog håber på et Messi-skifte, er Messis landsmand Angel Di Maria, som har en drøm om, at se Messi tørne ud for PSG.

– Jeg håber PSG kan bringe Messi til Paris en dag. Alt er muligt. Det hele handler om penge, og det vil kræve mange penge, at få en spiller som ham til klubben, siger Di Maria til Skysports.

Men hvis nogle har pengene til at hente en spiller af Lionel Messis kaliber, så er det netop PSG. En tilgang af Lionel Messi ville da også styrke den franske liga generelt, mener Di Maria.

– Generelt ville det bare være rigtig godt for Ligue 1 og fransk fodbold, hvis Messi kom til PSG. Klubberne har ressourcerne til at hente ham, så han kunne godt komme til PSG, siger Di Maria.

INGEN KOMMENTARER