Dommer afviser: Benzema må ikke møde Valbuena

Dommer afviser: Benzema må ikke møde Valbuena

903
0
DEL

Dommeren i Benzemas sag om afpresning, har afvist Benzemas ønske om at mødes og forsone med hans landsholdskollega, Mathieu Valbuena.   

D. 5 november 2015 blev franske Karim Benzema anklaget for, at have medvirket til en pengeafpresning af hans landsholdskollega, Mathieu Valbuena.

En af Karim Benzemas barndomsvenner var kommet i besiddelse af nogle videooptagelser, som viste Valbuena og hans kæreste have sex. Afpresseren ville derfor vise optagelserne til offentligheden, hvis ikke Valbuena betalte ham et beløb.

Benzema skulle ligeledes ved en landsholdssamling have givet Valbuena en opfordring om at betale pengene til Benzemas barndomsven, hvilket efterfølgende har kastet en skygge over Benzema, og blandt andet fået ham udelukket fra det franske landshold, så længe sagen står på.

Det betyder for Benzema, at han muligvis ikke kan komme med til sommerens EM-slutrunde i hjemlandet, og at han i værste fald kan få op til fem års afsoning i fængslet, såfremt han bliver kendt medskyldig i sagen om pengeafpresning.

Det har fået Benzema til at spørge sagens dommer om lov til at snakke og forsone med Mathieu Valbuena, men den forespørgsel har dommeren blankt afvist d. 22 december, oplyser anklagekontoret til nyhedbureauet AFP.

En beslutning som skuffer Karim Benzemas advokat, der ellers så en forsoning mellem de parter som en rigtig god idé, da dette kunne føre til, at sagen ikke ville blive trukket i langdrag.

INGEN KOMMENTARER