Donnarumma var forberedt på debut

Donnarumma var forberedt på debut

646
0
DEL

Forleden blev den blot 16-årige keeper, Gianluigi Donnarumma, den yngste målmand nogensinde til at spille en kamp i Serie A. Den debut kommer dog ikke som nogen overraskelse for det unge talents far.

Det var en meget speciel kamp for Gianluigi Donnarumma, da han i søndags fik debut i Serie A mod Sassuolo. Debuten kom dog ikke som en overraskelse for Donnarummas far, der lidt havde set den komme før eller siden.

– Vi havde selvfølgelig håbet på dette, for allerede i sidste sæson var der tegn på, at det kunne komme til at ske, fortæller Alfonso Donnarumma til Tuttomercatoweb.

– I slutningen af sæsonen havde vi en snak om mulighederne for at få spilletid. Derfor vil jeg mene, at han allerede var mentalt forberedt på, at chancen kunne opstå.

Det italienske stortalent har uden tvivl en stor fremtid foran sig, og nu kan den unge teenager også blære sig med, at han er den yngste nogensinde, der har spillet en kamp i Serie A.

INGEN KOMMENTARER