Dortmund-profiler misser Europa League-brag

Dortmund-profiler misser Europa League-brag

852
0
DEL

Dortmund-træner, Thomas Tucher, må se bort fra to nøglespillere, når hans mandskab torsdag skal spille returopgør mod Tottenham i Europa Leagues 16-delsfinaler. 

Ruhr-klubben vandt i stensikker stil i det første opgør mellem de to formstærke klubber, hvor det således blev til en 3-0-sejr på Signal Iduna Park over Mauricio Pochettinos mænd.

Den tyske storklub står derfor selvsagt med ret gode kort på hånden i forhold til videre avancement i turneringen.

Tuchel kan dog ikke benytte sig af Sven Bender samt Ilkay Gündogan, når Dortmund skal forsvare resultatet fra første opgør på White Hart Lane torsdag. Begge spillere er således ramt af skader og er ikke del af den trup, som tidligere i dag blev offentliggjort.

Bender bøvler med en forslået fod oven på første opgør, hvor han måtte lade sig skifte ud efter 58 minutters spil. Den skadesplagede Gündogan var slet ikke med i det første opgør grundet en forstuvet ankel, som han pådrog sig under træning. Man håbede dog på, at midtbaneprofilen ville nå at sunde sig inden morgendagens opgør, men dette er som bekendt ikke tilfældet.

INGEN KOMMENTARER