Dortmund-stjerne: Jeg drømmer om La Liga

Dortmund-stjerne: Jeg drømmer om La Liga

767
0
DEL

Pierre-Emerick Aubameyang drømmer om at spille i Spanien, men fastslår, at han ikke ved, hvornår det ville kunne ske. 

Dortmunds 26-årige stjerneangriber Aubameyang har indtil videre haft et forrygende efterår, og det er ikke gået ubemærket hen.

Senest har selveste FC Barcelona været sat i forbindelse med hurtigløberen, og det er et sted, han drømmer om at spille.

– Når min kontrakt er udløbet, har jeg en drøm om at spille i Spanien. Jeg håber, at det en dag vil ske, men hvornår ved jeg ikke, fortæller Aubameyang ifølge BBC.

– Masser af mennesker tror, at Premier League vil passe godt til mig, men min mor er spansk, og jeg har virkelig en drøm om at komme til at spille derovre. Efterfølgende kan Premier League måske komme på tale, men i øjeblikket er mit mål at spille i Spanien en dag, fortsætter Dortmund-stjernen.

Dortmund har papirer på Pierre-Emerick Aubameyang frem til 2020.

INGEN KOMMENTARER