Dortmunds nykårede cheftræner Thomas Tuchel håber at kunne få en sejr på sin gamle hjemmebane.
Thomas Tuchel har et nært forhold til Mainz 05, hvor hans håbefulde trænerkarriere tog sin spæde start, men den tyske succestræner kommer for at vinde på sine gamle hjemmebane fredag aften.
– Det er en kamp, jeg ønsker at vinde. Vi kender Mainz meget godt. Det er en ekstraordinær situation, som jeg ser frem til. Målet er hurtigt at få det udtryk, vi ønsker, efter landsholdspausen, forklarer Tuchel på det obligatoriske pressemøde og fortsætter:
– Mainz har været mit andet hjem. Det har været en ekstraordinær tid – både professionelt og personligt. Det føles lidt mærkeligt at komme tilbage og være på et hotel. Jeg har haft tid til at opfylde mange forespørgsler på billetter.
Mødet fredag aften mellem Mainz og Dortmund er 9. runde af Bundesligaen.