Dortmund vandt underholdende Ruhr-derby

Dortmund vandt underholdende Ruhr-derby

856
0
DEL

Dortmund og Schalke 04 tørnede i dag sammen på Signal Indua Park i et underholdende Ruhr-derby, hvor der faldt hele fem mål. Hjemmeholdet trak sig sejrsrigt ud af opgøret. 

Det blev en underholdende affære, da Dortmund og Schalke tørnede sammen i det meget traditionsrige derby. Inden kampen var Dortmund placeret på en 2. plads i Bundesligaen, mens Schalke lå på en 5. plads.

Begge hold startede kampen forsigtigt ud. Men efter en halv times spil bragt Kagawa hjemmeholdet foran. Blot tre minutter senere udlignede Klass-Jan Huntelaar.

Den stilling holdt indtil kort før pausen, hvor Dortmund øgede føringen påny. Ginter gjorde det til 2-1 efter en periode, hvor det ellers var gæsterne, der havde haft spillet. Dortmund kunne altså gå til pause med en 2-1 føring.

Kort inde i 2. halvleg gjorde Pierre-Emerick Aubameyang det til 3-1. Aubameyang fortsatte dermed sin forrygende målform, og nu lignede det en sikker sejr til et veloplagt hjemmehold.

En anden skarp angriber ved navn Klaas-Jan Huntelaar ville det dog anderledes, og han reducerede midt i 2. halvleg til 3-2. Nu var kampen helt åben igen. Trods et hav af spil og chancer til begge mandskaber, endte det hele med en 3-2 sejr til Dortmund, der dermed cementerede deres andenplads i Bundesligaen.

Med sejren har Dortmund nu 29 point efter de første 12 kampe. Det er fem point færre end Bayern München. Schalke er fortsat placeret på femtepladsen i Bundesligaen med 20 point.

INGEN KOMMENTARER