El Shaarawys agent bekræfter: 20 optrædener udløser obligatorisk købsklausul

El Shaarawys agent bekræfter: 20 optrædener udløser obligatorisk købsklausul

1086
0
DEL

Stephan El Shaarawy agent bekræfter, at AS Monacos købsoption bliver obligatorisk, hvis offensivspilleren opnår 20 optrædener i løbet af lejemålet. 

I sommer hentede Monaco den italienske kantspiller El Shaarawy på en lejeaftale fra AC Milan. Med i lejeaftalen følger en købsoption, som den lejende klub normalvis selv bestemmer, om den vil gøre brug af.

Stephan El Shaarawys agent Federico Pastorello afslører dog i et interview, at den franske klub bliver påtvunget at købe den 23-årige offensivspiller for den aftalte pris, hvis han når at spille 20 kampe i lejeperioden.

– Stephan (El Shaarawy, red.) genfinder skarpheden og gør det godt i Monaco. Han har brændt nogle store chancer som følge af sort uheld, men han udvikler sig klart. Det var en fælles interesse, at frikøbsklausulen skulle aktiveres obligatorisk efter 20 optrædener, forklarer agenten til El Shaarawy, Federico Pastorello.

Stephan El Shaarawy har allerede indtil nu medvirket i 10 Ligue 1-kampe, mens han også er noteret for en håndfuld kampe i både kvalifikationen til Champions League samt Europa League-gruppespillet, så meget kunne tyde på, at den tidligere landsholdsspiller fortsætter karrieren i det franske på permanent basis.

INGEN KOMMENTARER