José Mourinho bliver atter straffet af det engelske fodboldforbund FA efter hans kontroversielle udtalelser om dommerne ovenpå Chelseas nederlag til Southampton. Chelsea-manageren får en bøde samt en betinget dom.
Chelseas manager José Mourinho er kendt og berygtet for at levere kontroversielle udtalelser, og det bliver endnu engang straffet af FA.
Således bekræfter det engelske fodboldforbund, at man tildeler en bøde på 50.000 pund – svarende til en halv million kroner.
Derudover straffes Mourinho med én kamps karantæne, hvis han igen bringer spillet og dommerne i miskredit, som han gjorde det efter nederlaget til Southampton.
José Mourihos udtalelser gik på, at dommerne i Premier League var bange for at dømme til Chelseas fordel, og at klubben deraf bliver snydt.