Ferguson: Målmænd på lige fod med Messi og Ronaldo

Ferguson: Målmænd på lige fod med Messi og Ronaldo

1134
0
DEL

Den tidligere Manchester United-manager, Sir Alex Ferguson, har givet sit bud på, hvem han mener, der er de bedste målmænd i verden – og han mener, at de er på lige fod med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Sir Alex Ferguson har som bekendt tidligere stået i spidsen for Manchester United, hvor han var i hele 27 år. I 2011 hentede skotten David de Gea til Manchester fra Atletico Madrid, hvorefter han har vist sig at blive en kæmpe succes – og nu peger hans tidligere manager på ham som verdens bedste målmand sammen med Manuel Neuer.

Det siger han ifølge magasinet, Kicker:

– Manuel Neuer og David de Gea er de bedste målmænd i verden, og det endda med en del afstand til de andre, siger Alex Ferguson kort og kontant og fortsætter:

– Der er Messi og Ronaldo som markspillere, og så er der Neuer og de Gea som målmænd. Det er de fire bedste spillere i verden, og de er stort set lige gode på deres positioner, vil jeg sige, afslutter den 73-årige skotte.

David de Gea har henover sommeren været den måske mest omdiskuterede spiller, hvor Real Madrid var ude med snøren efter spanieren, men til sidst endte det med, at han blev i Manchester.

INGEN KOMMENTARER