Festersen gav OB tiltrængt sejr i Viborg

Festersen gav OB tiltrængt sejr i Viborg

707
0
DEL

Viborg og OB tørnede i dag sammen i den tidlige kamp i Alka Superligaen. Her var det gæsterne, der trak det længste strå, og det var i en kamp, der ellers var noget kedelig. Rasmus Festersen scorede det afgørende mål på et hovedstød.

Det blev til en rodet kamp, da Viborg på hjemmebane skulle forsøge at hente sin tredje sejr i træk mod OB. Gæsterne ville det dog anderledes, og gæsterne virkede tændte til opgøret.

Det hele startede i et meget højt tempo. Viborg var hurtigt nede i gæsternes ende, og Christian Sivebæk, der i dag havde fået chancen fra start i Deblés fravær, kom hurtigt frem til en fornuftig chance.

Så åbnede kampen sig mere og mere, og gæsterne kom bedre og bedre med i kampen og sad på spillet. Kenneth Zohore var tæt på med et forsøg i midten af første halvleg, men bolden ville ikke ind over stregen.

De to hold gik til pause, som de startede. 0-0 var stillingen, da dommeren tog fløjten i munden og fløjtede anden halvleg i gang. Her var billedet meget det samme som i første halvleg. Viborg forsøgte og forsøgte, men det var OB, der var mest effektive og kom frem til chancerne.

I midten af anden halvleg lagde OB et tungt pres på Viborg. Det udmundede sig i et par store chancer til gæsterne, som i et par minutter havde alt spillet. Den gode periode i kampen udnyttede de fynboerne, og så stod der pludselig 1-0 til gæsterne.

Rasmus Festersen var målscoren efter et flot angreb, hvor først Rasmus Falk brillerede, og senere lagde Skulasson et perfekt indlæg ind i hovedet på Festersen, der trods en lidt spids vinkel formåede at heade bolden i mål.

Viborg kom aldrig frem til de store chancer, og trods et massiv spilovertag i resten af kampen, så lykkedes det ikke for de grøn-blussede at hente det ene point. OB kunne dermed rejse hjem fra Viborg med en tiltrængt sejr, og det var endda selvom, at spillet på ingen måder var kønt i dag.

OB er med sejren placeret på en ottendeplads med 20 point, mens Viborg stadig har 17 point. I næste runde skal OB møde FC Midtjylland på udebane, mens Viborg skal en tur til Parken.

INGEN KOMMENTARER