Korruptionsanklaget FIFA-medlem nægter sig skyldig

Korruptionsanklaget FIFA-medlem nægter sig skyldig

843
0
DEL

Den tidligere præsident for Costa Ricas fodboldforbund, Eduardo Li benægter at han har været involveret i korrution, men forbliver dog tilbageholdt.

Den 57-årige costaricaner har i retten i Brooklyn erklæret sig uskyldig i anklagerne om korruption. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Li er en blandt flere anholdte i den verserende sag i FIFA omhandlende korruption i forbundet. Han var blandt de syv anholdte i Schweiz tilbage i maj under et FIFA-topmøde.

Eduardo Li modsatte sig, da den amerikanske anklager anmodede om at få ham udleveret til retsforfølgelse tilbage i maj, men tidligere i december indvilgede han i at lade sig udlevere til USA.

Han er mistænkt for at have modtaget bestikkelse fra sportsmarketingfirmaer for at give dem rettighederne til udvalgte VM-kvalifikationskampe.

Det nægter han sig altså skyldig i, men han forbliver tilbageholdt i USA.

Læs også: Otte FIFA-medlemmer erkender indblanding i korruption

Samarbejdet mellem den schweiziske og amerikanske anklager i FIFA-sagen har indtil videre ført til anklager mod 41 personer rundt om i verden for involvering i omfattende korruption.

INGEN KOMMENTARER