Fischer før Sverige-brag: Klar til at starte inde

Fischer før Sverige-brag: Klar til at starte inde

861
0
DEL

Viktor Fischer er i flyvende form for tiden, og danskeren har virkelig fundet fodfæste igen i Ajax, hvor kantspilleren gang på gang er kampafgørende. Præstationerne har udmøntet sig i en landsholdsudtagelse, men den unge dansker er ikke tilfreds endnu. 

Det overraskede nok ikke de fleste fodboldfans, da Viktor Fischer for leden, blev udtage til de to play-off kampe mod Sverige. Den unge fløj er i kanon form for tiden, og han laver assists og scorer mål på samlebånd nede i det hollandske for sin klub. Nu er han som sagt udtaget til landsholdet, men her stopper drømmene ikke. Fischer vil starte inde mod svenskerne.

– Det kan godt være, at mange ikke synes det, men jeg mener faktisk, at vi har en ganske solid offensiv, der kan en masse. Vi har gode spillere i offensiven, og det skal vi bevise mod Sverige, fortæller Viktor Fischer til Ritzau.

– Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan bidrage med en masse rent offensivt. Det er ikke nok for mig, at være udtaget til kampene, jeg håber også, at jeg kan komme ind og gøre en forskel, og det føler jeg mig godt rustet til, fortsætter den unge dansker.

Viktor Fischer og resten af landsholdet spiller den første play-off kamp i Sverige på lørdag, og her skal det blive spændende at se, hvorvidt der bliver plads til den farlige kantspiller eller ej.

 

INGEN KOMMENTARER