Flere problemer for Sverige – back tvivlsom til i morgen

Flere problemer for Sverige – back tvivlsom til i morgen

513
0
DEL

I lørdags blev Mikael Antonsson fra FC København skadet tidligt i kampen mod Danmark, og det betød, at holdet måtte bruge en af reserverne, der ikke var en af Hamréns foretrukne. Antonsson er endegyldigt ude af truppen til i morgen, men nu er der flere problemer for svenskerne.

Martin Olsson, der normalt starter inde for det svenske landshold, trænede ikke med resten af truppen i dag, da Sverige for første gang trænede i København. Det kan give plads til den tidligere FCK-spiller, Pierre Bengtsson, men det ser Andreas Grandqvist ikke som et problem.

– Selvfølgelig er Martin (Olsson red.) en vigtig spiller på holdet. Det viste han klart i lørdags, men vi har heldigvis en fantastisk afløser i Bengtsson, så jeg synes, vi er godt dækket ind, siger midterforsvareren til Ekstra Bladet.

Danmark og Sverige tørner sammen i morgen klokken 20.45 i Telia Parken. Det første opgør endte med 2-1 til svenskerne, så det er danskerne, der er tvunget frem på banen.

INGEN KOMMENTARER