Her er kandidaterne til FIFAs præsidentvalg

Her er kandidaterne til FIFAs præsidentvalg

759
0
DEL

6 mænd har meldt sig til at blive den kommende præsident i fodboldforbundet FIFA, og dermed afløse Sepp Blatter. 

D. 26 februar 2016 skal den nye præsident i FIFA-regi findes. Ansøgningsfristen er mandag d. 26 oktober 2015, og indtil videre har seks personer meldt sig til at overtage præsident-posten.

De seks personer er:

Prins Ali Bin Al Hussein

Hvis navnet lyder velkendt, så er det fordi at prinsen har stillet op før. Den jordanske prins var også med i opløbet, da der sidst skulle vælges en ny præsident til FIFA. Her tabte Prins Ali til Sepp Blatter med 73 stemmer mod 133. Prins Ali har tidligere været vicepræsident i FIFA, men efter sit nederlag, samt uroen omkring Blatter, valgte Prins Ali at trække sig fra posten. Prins Ali har været formand for Det Vesasiatiske Fodboldforbund (WAFF) siden 2001.

Michel Platini

Michel Platini har længe været favorit til at overtage posten fra Sepp Blatter, men den sidste tids uro om franskamnden, har givet favoritværdigheden et knæk, og den suspenderede UEFA-formand kan ikke vide sig sikker på noget. Det er den hemmelige og meget mistænkelige pengeoverførsel mellem Blatter og Platini, der har skabt mistro til den suspenderede UEFA-formand.

David Nakhid

Den tidligere fodboldspiller fra Trinidad og Tobago, der blandt andet spillede i lande som Belgien, Schweiz og Sverige, har ligeledes meldt sig som præsident-kandidat. Nakhid hævder, at han har opbakning fra fem lande, som han dog ikke ønsker at give navnet på. David Nakhid har erklæret sig modstander af sin landsmand, og tidligere FIFA-vicepræsident, Jack Warner, som blev bandlyst fra al fodbold som følge af en række korruptions-skandaler i sin tid som vicepræsident for FIFA.

Jerome Champagne

Jerome Champagne er ligesom Platini franskmand, og ligeledes feltets eneste europæer, sammen med Platini. Champagne forsøgte sig også som præsident-kandidat ved seneste valg, men trak sig som følge af manglende opbakning. Den tidligere franske diplomat valgte dog i fredags, d. 23 oktober, at stille op til det nuværende præsident-kandidatur. Champagne har tidligere udført adskillige opgaver for FIFA.

Salman Bin Ebrahim Al Khalifa

Sheiken fra Bahrain nåede søndag aften lige akkurat, at få samlet de nødvendige dokumenter der skal til, for at stille op. Salman Bin er præsident for det asiatiske fodboldforbund (AFC), og stiller op med støtte fra fem nationale forbund. Salman Bin har flere gode venner indenfor sportsverden. Blandt andet Kuwaits sheik, Ahmad Al-Fahad Al-Sabah, som er en stor del af den olympiske bevægelse.

Tokyo Sexwale

Den Sydafrikanske forretningsmand har en noget broget fortid, hvor han blandt andet har været spærret inde som politisk fange, sammen med Nelson Mandela. Sexwale beskrives som en karismatisk leder, og selveste Franz Beckenbauer, har da også erklæret sin støtte til den 62 årige forretningsmand.

Hvem den endelige præsident bliver, finder vi ud af d. 26 februar 2016.

 

INGEN KOMMENTARER