Ander Herrera har blot været at finde på Old Trafford i et års tid. Alligevel ligger han ikke skjul på, at der specielt er en tidligere United-spiller, som han ser meget op til, og faktisk ser han så meget op til ham, at han gerne vil være ligesom ham.
Selvom han endnu er ung, så har Ander Herrera store drømme om at blive til en af de bærende kræfter i gennem flere år i Manchester United. Mexicaneren er således ikke bleg for at indrømme, at han ser meget op til Paul Scholes, der tidligere brillerede stort for United på midtbanen.
– Jeg husker Scholes som en spiller, der kunne forsvare, angribe, aflevere, tackle og gøre alt. Han var en komplet spiller.
– Jeg ved, det er svært, for der er kun én Scholes, men jeg prøver at gøre noget lignende. Jeg forsøger at lære af ham. Jeg forsøger at score, forsvare og genvinde bolde, siger Herrera til Manchester Uniteds hjemmeside.
Ander Herrera har siden sin ankomst til Old Trafford sidste år gjort det rigtig godt for United, og mexicaneren har derfor formået at bide sig fast på Louis Van Gaals hold.