Hiddink: Drogbas erfaring er vigtig for de unge

Hiddink: Drogbas erfaring er vigtig for de unge

673
0
DEL

Det kommer vist ikke bag på mange, at Guus Hiddink gerne vil have Didier Drogba tilbage til klubben. Den nytilkomne Chelsea-manager udtalte nemlig forleden, at han gerne så angriberen tilbage i klubben, og det er der en god forklaring på.

Didier Drogba er et stort klubikon i Chelsea, hvor han har været med til at føre klubben til store meritter. Senest i 2012, hvor angriberen afgjorde Champions League-finalen til Chelseas fordel, og grundet hans store erfaring, vil Guus Hiddink gerne have ivorianeren tilbage til klubben.

– Nogle få dage inden Sunderland-kampen sagde jeg, at denne sjældne form for spillere med denne status vil være god at have for enhver klub – især ham. Han er en legende i Chelsea, men vi skal også respektere hans kontrakt med Montreal.

– Det afhænger af spilleren selv. Han skal have tid til at overveje, hvad der er bedst for ham. Han kan blive ansat i trænerstaben eller som ambassadør, men det er for officielt og funktionelt for mig. Disse spillere skal gå ind og hjælpe spillerne med deres erfaring, afslutter Hiddink.

Didier Drogba spillede tidligere under netop Guus Hiddink, og angriberen har derfor allerede kendskab til managerens taktiske finurligheder.

INGEN KOMMENTARER