Isco: Glad for at nyde min fodbold igen

Isco: Glad for at nyde min fodbold igen

963
0
DEL

Isco ser ud til at være en af dem, der kommer til at have den største fordel af rotationen på trænerbænken i Real Madrid.

I løbet af de seneste par måneder har Real Madrids kreative og offensive midtbane-kreatør, Isco, været rygtet til alverdens andre klubber, fordi mængden af spilletid for spanieren har været alt andet end stor.

Zinedine Zidane har imidlertid erstattet Rafael Benitez på træner bænken, hvilket Isco ser ud til at nyde godt af. Efter dårligt nok, at have været på banen i ugevis, fik han en plads i startopstillingen hos Real Madrid, i forbindelse med lørdagens 5-0-sejr over Deportivo La Coruna.

Den tidligere Malaga-spiller fik 66 minutter på banen, før han måtte lade sig udskifte til fordel for James Rodriguez. Pladsen i startopstillingen og sejrens sødme fik sågar Isco til tasterne på sin Twitter-profil.

– Tilfreds med sejren og glad for at nyde min fodbold igen.

En halv time senere dukkede der så et nyt Twitter-opslag op, der skulle understrege, at det ikke var meningen at hente nogle billige point på bekostning af Rafael Benitez.

– Jeg hentydede til at spille igen efter så lang tid. Rafa er en storslået professionel og jeg ønsker ham held og lykke.

INGEN KOMMENTARER