Italiensk stjernefrø kan vende tilbage til Italien

Italiensk stjernefrø kan vende tilbage til Italien

570
0
DEL

23-årige Stephan El Shaarawy har i øjeblikket adresse i Monaco, efter han underskrev en lejeaftale med klubben i sommer. Det har dog været småt med spilletid i fyrstedømmet, og nu er den unge italiener efter sigende på vej tilbage til Italien, hvor han sidst tørnede ud for AC Milan.

Den italienske landsholdsspiller skiftede i sommer San Siro ud med Stade Louis ll, hvor han skrev under på en et-årig lejeaftale med en indbygget købsoption.

Efter blot et halvt år i Monaco kan El Shaarawy meget vel være på vej tilbage til støvlelandet, hvor italienerens tidligere klub Genoa, såvel som Bologna, holder nøje øje med spillerens situation hos Ligue 1-klubben.

Især Genoa har brug for en ny angriber, da de kun har formået at score 15 mål i indeværende Serie A-sæson. Det er dog ikke den store målsluger de får i skikkelse af El Shaarawy, der kun har scoret ét mål i 15 optrædener, hvoraf syv var fra start, for monegaskerne.

Hvis nogle klubber vil gøre alvor af deres interesse, skal de dog forhandle med Milan, der stadig ejer spilleren.

INGEN KOMMENTARER