Jakob Poulsen: Altid fedt at spille foran et fyldt stadion

Jakob Poulsen: Altid fedt at spille foran et fyldt stadion

601
0
DEL

Det var en meget spændt Jakob Poulsen, der her til aften svarede på journalisternes spørgsmål forud for den meget vigtige kamp i morgen mod Sverige, hvor Danmark skal forsøge at få sig et godt udgangspunkt forud for returkampen på tirsdag i Parken. 

Jakob Poulsen var ikke bleg for at fortælle, hvad han havde på hjerte under aftenens pressemøde, og FCM-spilleren slog også hurtigt fast, at det altid er fedt at spille foran et fyldt stadion, uanset om tilskuerne holder med en eller er i mod en. I stedet glæder han sig over udsigten til at løbe på banen foran et fyldt stadion.

– Det er jo altid fedt at spille foran et fyldt stadion. Det er sådan set lidt ligemeget, om de er med dig eller ej. Selvom de er i mod dig, så er det altid en fodboldspillers drøm at spille for fyldte tribuner, så det tager vi os ikke så meget af, fortæller Jakob Poulsen på pressemødet.

Danmark og Sverige mødes altså i morgen klokken 20.45, hvor der er lagt i kakkelovnen til et meget spændende opgør.

INGEN KOMMENTARER