Johnny Mølby: Pausen kommer på et godt tidspunkt

Johnny Mølby: Pausen kommer på et godt tidspunkt

494
0
DEL

Johnny Mølby og hans mandskab fra Viborg FF har i den seneste tid haft et stramt kampprogram. Senest spillede man mod OB på hjemmebane, hvor det blev til et nederlag mod fynboerne på hjemmebane. Træneren erkender, at pausen kommer på et belejligt tidspunkt for viborgenserne.

Viborg har haft en fin sæson indtil videre, hvor det er blevet til sejre over FC Midtjylland, OB, AaB og Randers. Inden sæsonen havde mange måske ikke forventet, at de grøn-blussede kunne slå disse hold, men det har været tilfældet, og nu trænger holdet til en pause ifølge træner, Johnny Mølby.

– Pausen kommer belejligt for os denne gang. Andre gange har det været anderledes. Den ene gang var det ok, og den anden gang var jeg lidt træt af det. Men i denne omgang kommer den rigtig fint for os, siger Johnny Mølby, der har en plan for, hvordan spillerne skal gøre brug af pausen.

– Den første uge skal vi bruge på at få samlet truppen lidt. Det skal forstås på den måde, at nogle af dem, der ikke har spillet så meget, skal spille reserveholdskamp, så de kan holde sig i gang. Og nogle af dem, der har spillet meget på det sidste, skal komme til kræfter, så vi er klar alle mand på næste mandag, fortsætter Mølby til Viborg Folkeblad.

Viborg møder i næste runde FC København på udebane i Parken, og runden efter skal holdet ud i en af sæsonens vigtigste kampe, når man på hjemmebane tager i mod AGF.

INGEN KOMMENTARER