Jonas Dal: FCM har et stærkt hold også med reserver

Jonas Dal: FCM har et stærkt hold også med reserver

828
0
DEL

Esbjerg og FC Midtjylland tørner i morgen sammen i et spændende opgør på MCH Arena, hvor hjemmeholdet især har noget at skulle bevise. Gæsternes træner, Jonas Dal, mener ikke, at man skal undervurdere FC Midtjyllands reservespækket mandskab, og han forudser en meget svær kamp for esbjergenserne. 

I morgen ligner det måske på papiret en kamp, hvor Esbjerg har en rigtig stor chance for at tage fra MCH Arena med point, men hvis du spørger Jonas Dal, så vil FC Midtjylland stadig kunne stille et meget stærkt hold til morgendagens kamp, og det er til trods for, at ulvene fra heden har et hav af skader for tiden.

– I en sådan situation må man spille med de midler, kræfter og spillere, man har, og jeg tror, at FC Midtjylland fortsat vil være i stand til at stille med et enormt stærkt hold også med reserver, siger han til Esbjergs hjemmeside.

Jonas Dal fortæller også lidt om sit eget hold ovenpå sidste weekends meget flotte comeback mod FC Nordsjælland, og her har træneren ros til sit mandskab.

– Spillerne har været glade og tilfredse, og der er en helt anden stemning i truppen efter sejren. I kampen var jeg meget tilfreds med løbeindsatsen, der giver plads til de andre på holdet. Troen på, at de bevægelser og løb, man foretager sig, gavner hele holdet, fortæller Jonas Dal.

Der er kampstart på MCH Arena i morgen klokken 16.00. Kampen kan ses på Canal9, og det skal blive spændende at se, om Esbjerg endelig kan få ram på ulvene fra heden.

INGEN KOMMENTARER