Jonas Dal: Vi skal spille for at opnå

Jonas Dal: Vi skal spille for at opnå

850
0
DEL

Jonas Dal havde torsdag sin første træningsdag som Esbjerg-træner. Han vil bygge et stærkt hold op, der skal være svære at slå. 

Jonas Dal tog kontroversielt fra Hobro til Esbjerg. Først var meningen, at han skulle være i Hobro sæsonen ud, men så blev det pludseligt anderledes, og nu er han altså i fiskerbyen Esbjerg.

Han har store ambitioner med holdet, som han vil gøre til et stærkt mandskab, der skal være vanskeligt at slå for et hvilket som helst hold.

– Det vigtigste for mig er, at vi er svære at slå. Jeg er ikke ret god til at stå og se på en spiller daske hjem, når vi ikke har bolden. Vi skal have en stærk defensiv, og vi skal ikke falde fra hinanden. Det vil jeg ikke se, siger træneren til JydskeVestkysten og uddyber:

– For kun på den måde kan vi også få en stærk offensiv. De kreative spillere skal have ryggen fri til at spille frit, og jeg har det fint med at vinde 4-2. Vi skal spille for at opnå, ikke for at undgå, siger den ambitiøse Jonas Dal.

Jonas Dals første opgave som Esbjerg-træner er på lørdag, når de gæster Viborg FF.

INGEN KOMMENTARER