Journalist: Sadio Mané er på blokken i Barca

Journalist: Sadio Mané er på blokken i Barca

161
0
DEL
Foto: Shutterstock

FC Barcelona er på jagt efter forstærkninger til offensiven denne sommer, og nu har man udset sig Liverpool-stjernen Sadio Mané som et transfermål.

Om få måneder går den senegalesiske landsholdsprofil Sadio Mané ind i det sidste år af sin kontrakt med Liverpool, som derfor kan blive nødt til at sælge ham for at indkassere en overgangssum.

Og den situation står den catalanske storklub FC Barcelona klar til at udnytte, hvis man skal tro den spanske journalist Toni Juanmarti.

Han beretter, at Barca har udset sig 30-årige Sadio Mané samt den brasilianske Manchester City-angriber Gabriel Jesus.

Begge spillere har kontraktudløb i sommeren 2023, hvilket gør dem særligt attraktive for FC Barcelona.

Særligt Mané har haft en stærk sæson, hvor han har scoret 20 gange og lavet fire assists i 46 kampe for Liverpool.

25-årige Jesus har også fundet målformen på det seneste, og han står samlet set noteret for 39 kampe, 13 mål og 12 oplæg i denne sæson.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER