Den tyske Liverpool-træner er stadig ved at tilpasse sig livet i Premier League. Efter syv kampe i de første fire uger med ham ved roret, har han ikke fundet tid til helt at blive tilpasset eller at reflektere over, at han faktisk er ubesejret i engelsk fodbold.
I dag er der faktisk tale om et ganske lille jubilæum for Jürgen Klopp. Han har månedsdag med traditionsklubben. Siden han overtog trænersædet i Liverpool har klubben ikke oplevet et nederlag. I den første tid, der har indbefattet syv kampe på en måned, har klubben, som sagt, ikke oplevet et nederlag. Tiden har dog været præget af mange uafgjorte resultater, der ikke har været gunstige for pointhøsten.
Det at forstå hvordan de britiske dommerne fortolker spillets regler og love har, ifølge Jürgen Klopp selv, været medvirkende til hans turbolente start i den engelske traditionsklub.
Jose Mourinho blev distraheret over tyskerens diskussion med fjerdedommeren da Liverpool slog Chelsea 3-1. Portugiseren påstod, at han var blevet bortvist for den opførsel, Jürgen Klopp lagde for dagen. Klopp mener selv, at hans opførsel overskyggede det faktum, at han tiltalte den pågældende fjerdedommer med respekt.
– Det meste af tiden taler jeg på denne måde, men mit ansigt viser det ikke. Der er en stor forskel på mit ansigt og på hvad der kommer ud af min mund, udtalte Jürgen Klopp.
Klopp har også oplevet en stor forskel på dommerne i henholdsvist Premier League og Bundesligaen. Dette er i hvert fald hans begrundelse for hans nysgerrige og til tider atypiske optræden overfor, i særdeleshed, fjerdedommeren.
– Med hensyn til fjerdedommeren, så spørger jeg kun fordi jeg selv ikke forstår enkelte af dommerens beslutninger. Fjerdedommeren har samme udsyn som mig. Derfor spørger jeg ham – hvordan ser du denne situation? Jeg forsøger at lære alt om engelsk fodbold. Det er vigtigt for mig at vide, hvordan engelske dommere reagerer i bestemte situationer, fordi det virkelig var anderledes før i tiden.
Hvor lang tid der skal gå, før Klopp får opbygget den ønskede forståelse for de engelske spil og de engelske dommere, må tiden vise.