Juventus lune på Everton-stjerne

Juventus lune på Everton-stjerne

805
0
DEL

De italienske mestre fra Torino har angiveligt Evertons Romelu Lukaku på radaren. Det bliver dog en dyr fornøjelse, hvis ‘Il Bianconeri’ vil have fingrene i den storspillende belgier.

22-årige Romelu Lukaku har i den seneste tid været i storform for ‘The Toffees’ og senest scorede han i 1-1-opgøret ude mod West Ham.

Efter denne kamp afslørede Everton-manager Roberto Martinez, at prisskiltet på belgieren lå på 55 mio. pund, hvilket svarer til ca. 580 mio. danske kroner. Et beløb der højst sandsynligt også skal være med til at afskrække potentielle købere.

Dette astronomiske prisskilt synes dog ikke at afskrække Juventus. Ifølge Tuttosport vil den italienske storklub sende en af deres repræsentanter til Liverpool for at undersøge, om klubben kan blive fristet til at sælge deres stjerneangriber, hvis det rette tilbud lander på bordet.

Det italienske medie melder samtidig, at hovedpersonen selv også er interesseret i et skifte til en storklub, hvor Champions League-fodbold er en del af menuen. Dette kan Juventus, trods sine vanskeligheder denne sæson, tilbyde den store belgier.

De franske mestre fra Paris Saint Germain meldes angiveligt også interesseret i den tidligere Chelsea-angriber. Det melder Tuttosport.

Det kunne tænkes at den fransktalende Lukaku kunne være fristet til at skifte tilværelsen i Liverpool ud med en tilværelse i Paris, og samtidig er PSG måske en af de eneste klubber, som ikke bukker under for Evertons priskrav.

INGEN KOMMENTARER