Kilde tæt på Abramovich: Mourinho fyres, hvis supporterne ikke støtter

Kilde tæt på Abramovich: Mourinho fyres, hvis supporterne ikke støtter

601
0
DEL

Ifølge en kilde tæt på den russiske ejer, så holder Chelsea-supporterne hånden over Mourinho og hans job i klubben – hvert fald for nu.

Chelseas milliardærejer Roman Abramovich ved, at den utroligt pressede manager stadigvæk har Chelsea-supporterne bag ham.

Netop den tillid har overbevist ham om, at han skal bevare den 52-årige, på trods af den ringe og triste form, hvor man kun har hentet 11 point i 10 Premier League-kampe indtil videre.

Men hvis supporterne begynder at vende sig imod Mourinho efter endnu en dårlig kamp mod Dynamo Kiev i Champions League i morgen, kunne det være dråben, der får bæret til at flyde over.

– Roman er godt klar over, at supporterne stadigvæk er bag Jose, og hvis han valgte at fyre ham, ville det være en upopulær beslutning blandt de fleste af dem, udtalte en kilde tæt på Abramovich i går til flere engelske medier.

– Helt ærligt, så ved ingen, hvad han vil gøre, og hvor længe han vil lade dette stå på.

– Men hvis supporterne begynder at vende sig imod Jose, så vil det blive en del lettere for ham (Abramovich red.) at skille sig af med ham.

INGEN KOMMENTARER