Den nye Liverpool-manager Jurgen Klopp var aldrig i tvivl om, hvad han skulle gøre, da han hørte, at Liverpool var interesseret i ham.
Jurgen Klopp er ny mand ved roret i Liverpool, og han debuterede i dag, hvor klubben fik et enkelt point imod Tottenham.
Den 48-årige manager er klar over, at der til sommer muligvis ville dukke et endnu mere attraktivt job frem i en større klub end Liverpool, men han var aldrig i tvivl, da Merseyside-klubben henvendte sig.
– Jeg er mange ting, men ikke en gambler. Absolut ikke. Jeg havde ikke kontakt til nogle andre klubber end Liverpool, og for mig er det egentlig rimelig nemt at undgå sportsnyhederne, siger tyskeren og fortsætter:
– Da jeg hørte fra Liverpool, tænkte jeg ikke, at jeg måske skulle vente. Jeg er interesseret i engelsk fodbold, så det var meget interessant for mig. Jeg vidste, at det ville blive en udfordring, men livet er en udfordring, så på den front bekymrede det mig ikke, afslutter Klopp.