Klopp: Sakho får comeback mod Watford

Klopp: Sakho får comeback mod Watford

1004
0
DEL

Mamadou Sakho returnerer fra sin skade i weekendens opgør, når Liverpool søndag møder Watford på Vicarage Road.

Midterforsvaren har siddet ude med en skade siden kampen mod Crystal Palace d. 8. november, men Jürgen Klopp meddeler nu til klubbens hjemmeside at han skulle være klar til søndagens kamp.

Dejan Lovren sidder til gengæld ude med en skade og Sakho kan derfor gå direkte i startopstillingen til Premier League-opgøret.

– Mamadou har trænet helt normalt. Det er en god situation. Han påbegyndte normal træning sidste uge og har også klaret denne uge. Hvis der ikke sker noget uforudset er han klar, siger Klopp til hjemmesiden.

Læs også: Klopp satser på snarligt comeback til midtstopper

– Nu har han været ude i nogle uger og meget er anderledes, men når vi arbejder sammen som et hold bliver det nemmere for en midterforsvarer at spille sit normale spil. Vi vil have Mamadous kvaliteter og styrke, men holdet skal også støtte ham.

Watford – Liverpool spilles klokken 14:30 i morgen og vises på TV3 Sport 2.

INGEN KOMMENTARER