Kompany: Undersøgelse af fans er en joke

Kompany: Undersøgelse af fans er en joke

873
0
DEL

Manchester City-anføreren mener, at UEFAs undersøgelse af Manchester City efter klubbens fans buhede af Champions League hymnen, er en joke. 

UEFAs styrende organ, annoncerede i oktober, at man ville undersøge Manchester City, efter at klubbens fans havde buhet af Champions League hymnen inden deres kamp mod Sevilla.

Fansenes buh-råb skyldes at de følte, at de var blevet uretfærdigt behandlet i forbindelse med den bøde på 49 millioner pund, som klubben fik, i forbindelse med deres brud på Financiel Fair Play reglerne.

Manchester Citys anfører Vincent Kompany kalder undersøgelsen for en joke, og sætter tingene i perspektiv.

– Det er en joke! Vi har spillet mange kampe i Europa, hvor der har været racistiske tilråb fra tilskuerne, og vi har bare måtte finde os i det, siger Kompany ifølge GOAL.com.

– Der har endda været tilfælde, hvor vi er blevet sanktioneret af UEFA, selvom det var modstandernes fans som kom med disse tilråb, fortsætter han.

Kompany refererer til Manchester Citys kamp mod Moskva, hvor City ikke måtte have fans med til Rusland, da CSKA Moskvas fans tidligere var kommet med racistiske tilråb.

– I Moskva måtte vi ikke have fans med på stadion. Jeg kan ikke se, hvad vores fans har gjort forkert.

– Så i den forbindelse synes jeg ikke undersøgelsen er berettiget. Champions League hymnen er ikke hellig, og hvis vores fans er utilfredse med noget, så skal de have lov til at vise det, afslutter Kompany.

UEFA har ikke sagt noget om, at Manchester City vil blive straffet, men redegør blot for, at sagen om buh-råb i øjeblikket undersøges.

 

INGEN KOMMENTARER