La Liga-præsident erkender: Jeg er Real Madrid-fan

La Liga-præsident erkender: Jeg er Real Madrid-fan

715
0
DEL

La Liga-præsidenten Javier Tebas indrømmer, at han har en forkærlighed for Real Madrid. 

Man ville nok foretrække en mand af neutral karakter på en så vigtig post som La Liga-præsident, men Javier Tebas fortæller åbent, at han har været Real Madrid-fan i mange år, og at det ville være hyklerisk ikke at fortælle om tilhørsforholdet.

– Klart, svarer Tebas, da han bliver adspurgt, hvorvidt rygterne om hans påståede tilhørsforhold til Real Madrid taler sandt.

– Hvis jeg modsat siger, at jeg ikke er fan af nogen, ville det være hyklerisk, og jeg ville blive betragtet som en løgner. Og jeg ønsker bestemt ikke at blive kaldt en løgner. Forestil dig, hvis jeg sagde, at jeg elskede alle hold, og at det så efterfølgende kom ud, at jeg holdte med Madrid, siden jeg var knægt og kom til 27 ‘El Clasicos’ førhen, og at jeg fejrede Madrid-sejre med venner i baren. Jeg foretrækker at sige det, som det er, forklarer Tebas ifølge det spanske medie AS.

I samme interview understreger Javier Tebas dog, at hans beslutninger aldrig er truffet på baggrund af hans tilhørsforhold, og at det aldrig har haft indvirkning på hans arbejde for det spanske fodboldforbund.

INGEN KOMMENTARER