Lars Justesen er færdig i Hobro

Lars Justesen er færdig i Hobro

342
0
DEL

Lars Justesen har stået i spidsen for Hobros superligamandskab i en kort periode i efteråret og ellers ageret loyal klubmand og assistenttræner gennem mange år. Nu er det slut.

Lars Justesen, som er bror til anføreren Mads Justesen, stopper med øjeblikkelig virkning. Det har klubben oplyst i en pressemeddelelse.

– Det er med rigtig blandede følelser, at jeg har truffet denne beslutning. Jeg har brug for en pause fra fodbolden, og det er godt for klubben, at der er kommet ny energi og nye idéer til med ansættelsen af Ove Pedersen. Min beslutning er den rigtige for klubben, men også den rigtige for mig lige nu, siger Lars Justesen.

Hobro har haft et skuffende efterår, og man har ikke formået at leve op til sidste sæsons flotte resultater. Samtidig er Jonas Dal taget til Esbjerg og nu forsvinder klubbens mangeårige assistent altså også.

– Jeg regner med at skulle spille oldboysfodbold i klubben og vil stadig følge superligaholdet. Jeg håber rigtig meget, at missionen vil lykkes, siger Lars Justesen, der ikke afviser at vende tilbage til klubben i en anden rolle på et senere tidspunkt.

I klubbens ledelse ser man på opsigelsen med stor ærgrelse:

– Det er med stor beklagelse, at Lars Justesen har meddelt, at han ønsker at stoppe trænergerningen, siger Hobros sportschef, Jens Hammer Sørensen.

– Vi respekterer naturligvis hans beslutning og vil samtidig takke Lars for et dygtigt og loyalt samarbejde, siden han tiltrådte som assistenttræner umiddelbart efter vores oprykning til 1. division, siger sportschefen.

Hobro indtager en øjeblikkelig 12. plads i ALKA Superligaen med 5 point op til Esbjerg på den anden side af nedrykningsstregen.

INGEN KOMMENTARER