Lars Søndergaard: Vi lavede for mange fejl

Lars Søndergaard: Vi lavede for mange fejl

695
0
DEL

Aab led i dag et smertefuldt nederlag, da FC Nordsjælland tog en sikker 3-0 sejr på Farum Park. Aab-træner, Lars Søndergaard, er i midlertidig ikke et sekund i tvivl om, hvad der blev afgørende i dagens kamp.

FC Nordsjælland kom i dag tilbage på sporet, da de vandt 3-0 hjemme over AaB. Udeholdet kunne til gengæld ikke følge op på sidste rundes flotte sejr over Esbjerg, og det er til stor ærgrelse for Lars Søndergaard, der mener, at de personlige fejl blev udslagsgivende.

– Der er forskellige kvaliteter på alle hold, og i dag mødte vi et hold, som straffede os, når vi lavede fejl. Der var nogle individuelle fejl, som gjorde, at FC Nordsjælland scorede de to første mål. Vi lavede simpelthen for mange personlige fejl i dag, og det er ikke godt nok.

– Det virkede som en spand koldt vand i ansigtet på os. Vi startede egentlig kampen godt, og vi kunne godt have været foran med 1-0 eller 2-0. Men da vi så gav dem målet, så skete der noget mentalt, som er uforklarligt, siger Søndergaard til Eurosport Danmark efter kampen.

AaB er efter dagens nederlag placeret på en 4. plads, mens FC Nordsjælland kravlede op på 7. pladsen med sejren i dag. AaBs næste opgave bliver på hjemmebane mod Hobro, og her er en sejr påkrævet, hvis man vil forblive i toppen.

INGEN KOMMENTARER