Lekven: Vi andre skal tage ansvar for HHA

Lekven: Vi andre skal tage ansvar for HHA

815
0
DEL

Med 387 kampe i Alka-superligaen har Hans Henrik Andreasen valgt at sige stop. Den tidligere anfører efterlader et hul, som det nu er op til de andre at udfylde. 

I onsdags annoncerede Esbjerg sammen med Hans Henrik Andreasen selv, at klub-legenden indstiller karrieren til vinter.

‘HH’ efterlader sig et tomrum på midtbanen i Esbjerg. Et tomrum, som den nuværende anfører Magnus Lekven mener, man skal udfylde kollektivt.

– Det er selvfølgelig ekstremt kedeligt at miste “HH”. Han er en person, der er glad, og han er vigtig for holdet. Derudover er han jo en legende her i Esbjerg, så nu må vi bare være glade for, at han stadig er her indtil vinter, siger Lekven til TV3sport.

– Vi andre, som har været her lidt længere tid, må ind og tage mere ansvar. Der er mange nye på holdet, så vi skal alle steppe op. Det skal nok gå, men det er selvfølgelig kedeligt, at “HH” smutter til vinter. Sådan er fodbold dog, udtaler nordmanden afslutningsvis.

På trods af at afgangen af ‘HH’ er markant, så mener cheftræner Jonas Dal alligevel, at han har truppen der kan udfylde og erstatte det rum, som Esbjerg-veteranen efterlader sig.

– Lekven har midlerne til at tage endnu mere ansvar, og Casper kan også være en af dem, der skal køres i stilling. Derudover skal jeg have kørt nogle af de dygtige unge ind på holdet. ‘HH’ bør blive hyldet rundt om i Danmark, for han er en institution og en af de rigtig store i dansk klubfodbold, siger Jonas Dal til TV3sport.

Hans Henrik Andreasen afslutter sin karriere i en alder af 36 år.

INGEN KOMMENTARER