Liverpool-back på nippet til ny kontrakt

Liverpool-back på nippet til ny kontrakt

791
0
DEL

23-årige Jon Flanagan kan efter sigende se frem til en kontraktforlængelse hos The Reds efter at have arbejdet sig tilbage på førsteholdet oven på en lang skadespause. 

Jon Flanagan er atter blevet en del af startopstillingen på Anfield efter at have været ude i et år som følge af en knæskade. Dette bliver nu belønnet i form af kontraktforlængelse på tre år, således den løber frem til 2019.

Englænderens nuværende kontrakt udløber til sommer, men ifølge Goal.com vil Liverpool-backen sætte sin underskrift på en ny kontrakt fredag.

Flanagan er dog ikke en del af den Liverpool-trup, der i aften skal forsøge at forsvare deres 2-0-resultat fra første Europa League-sekstendelsfinale mod ærkerivalerne fra Manchester United. Jürgen Klopp har nemlig valgt at spare sin back mod Louis van Gaals mænd.

INGEN KOMMENTARER