Liverpool-profil: Målet er Champions League

Liverpool-profil: Målet er Champions League

693
0
DEL

Selvom Liverpool på det seneste har været noget svingende i deres præstationer, så fastslår en af holdets profiler, at målet for sæsonen er at ende blandt de fire bedste hold i ligaen, så man kan få adgang til Champions League.

Det kan godt være, at Liverpool lige nu er langt fra den afgørende top 4-placering, der vil give holdet mulighed for deltagelse i det forjættede land og Champions League. Men en af holdets profiler, Emre Can mener ikke, at det bliver noget problem for holdet, og det er stadigvæk målet for Merseyside-klubben ifølge Can.

– Det er vores mål at spille i Champions League til næste sæson, men sæsonen er stadig lang og meget kan ske, sagde Emre Can til tyske Kicker efter nederlaget til Watford.

– Vi mangler kontinuitet, men kig på West Brom-kampen: vi var tydeligvis det bedste hold, men som så mange gange før var vi ikke skarpe nok. Vi skal være mere kliniske, for det vil give os flere point.

Emre Can har i denne sæson været en af profilerne på Liverpool-holdet, og tyskeren har fået fuld spilletid under Jürgen Klopp, og det glæder han sig over, og han roser samtidig sin nye manager trods mangel på point.

INGEN KOMMENTARER