Liverpool-stjerne: Klopp vil have os til at spille med stor frihed og...

Liverpool-stjerne: Klopp vil have os til at spille med stor frihed og højt genpres

614
0
DEL

Philippe Coutinho fortæller i et interview, hvordan Jürgen Klopp ønsker, at Liverpool skal spille. Nøgleordene er kreativ frihed og aggressivt genpres. 

Som enhver anden fodboldtræner har Jürgen Klopp en filosofi for, hvordan han ønsker at se sit hold spille og udfolde sig.

Ifølge Liverpool-profilen Philippe Coutinho er den tyske managers filosofi en så stor frihed på banens sidste tredjedel som muligt, men samtidig en løbevillighed defensivt til at vinde bolden tilbage hurtigst muligt og komme hurtigt frem på modtanderens banehalvdel.

– Han beder os spille med så stor frihed som muligt, når vi har bolden, men når vi mister den, bliver vi bedt om at genvinde den hurtigst muligt, forklarer Coutinho ifølge klubbens officielle magasin.

– Vi presser meget højt med intentionen om at få modstanderholdet til at miste bolden tæt på deres eget mål. Hvis vi gør det rigtigt, og vi vinder bolden tilbage i disse områder, så giver det os bedre muligheder for at score, fortsætter han.

– Det vigtigste er, at holdet går i presset sammen. Det er dét, vi forsøger at gøre, og det er den måde, hvorpå vi forsøger at udvikle os som et hold, slutter den vævre offensivspiller.

23-årige Coutinho har scoret fire mål i 11 Premier League-kampe i indeværende sæson.

INGEN KOMMENTARER