Louis Van Gaal: Rooney-mål retfærdiggjorde min beslutning

Louis Van Gaal: Rooney-mål retfærdiggjorde min beslutning

634
0
DEL

Buh-råb på Old Trafford i forbindelse med udskiftning. Louis Van Gaal mener stadig, at have trukket det længste strå.

En del af de fans, der i går aftes havde fundet sig til rette på Old Trafford, buhede da Louis Van Gaal skiftede Anthony Martial ud, til fordel for Marouane Fellaini. Grunden var sandsynligvis det faktum, at kampen på daværende tidspunkt stadig stod 0-0, hvorfor fansene gerne så mere offensivt spil, hvilket kom til udtryk i de gentagende “Attack, attack, attack!” råb, der efter udskiftningen rungede på Old Trafford. Der var dog mening med galskaben, i følge Louis Van Gaal. Udskiftningen tillod nemlig Manchester United profilen Wayne Rooney at indtage en endnu mere fremskudt position på banen, hvorfra han også scorede kampens eneste mål. Rooneys mål gav for det første Manchester United en 1-0 sejr over det russiske mandskab CSKA Moskva, men markerede også enden på en 404 minutter lang måltørke for Manchester United.

Den hollandske Manchester United træner havde da også en kæk bemærkning oppe i ærmet, da han efter kampen blev spurgt om han havde hørt buh-råbene.

– Selvfølgelig hørte jeg det, jeg er ikke døv. Det er fansenes mening, men efterfølgende vil de ikke være skuffede over trænerens beslutning, sagde Louis Van Gaal til Mirror.

Hvis Manchester United formår at besejre PSV Eindhoven, der gæster Old Trafford den 25. november, så er det engelske mandskab allerede sikret avancement fra gruppen inden den sidste kamp skal spilles i starten af december.

INGEN KOMMENTARER